I.v. n. freq. [intercurro] (tmesis: “inter enim cursant,” Lucr. 3, 262), to run between.
I. Lit.: “intercursantibus barbaris,” Liv. 21, 35, 1.—
II. Transf., to be or lie between; to grow, move, or be in motion between: “acinos foliis intercursantibus,” Plin. 14, 3, 4, § 42; 15, 22, 24, § 88; “in tmesi: inter enim cursant primordia principiorum motibus inter se,” Lucr. 3, 262.